Art for Change · Princip 5 af 5

Behandlerens trivsel med kunst

Ekspertinterview med Wes Chester · 12:14 min · på engelsk

Om princippet

Behandlerens egen trivsel er vigtig i kreativ terapi, fordi terapeuten selv er en del af det relationelle rum. Arbejde med menneskers følelser, traumer og livshistorier kan være følelsesmæssigt krævende, og kreative processer kan hjælpe behandleren med at bearbejde indtryk og bevare kontakt til egne ressourcer.

Regulere nervesystemet. Kreative aktiviteter kan hjælpe behandlere med at slippe spændinger, stress og følelsesmæssig ophobning fra arbejdet.

Øge kropsbevidsthed. Behandlere kan blive mere opmærksomme på egne signaler som træthed, uro, overansvar eller behov for pauser – og dermed forebygge udbrændthed.

Skabe ro og tilstedeværelse. Når behandlere selv arbejder kreativt, kan det skabe kontakt til glæde, leg og mening, og hjælpe med at bevare menneskelighed og autenticitet i arbejdet.

Uddrag fra bogen Art for Change – Kreativitet i arbejdet med traumer og mental sundhed.

Øvelser

  • Tegn eller skriv frit efter en arbejdsdag uden fokus på resultat
  • Brug farver eller former til at udtrykke dagens stemning eller energiniveau
  • Lav en kort kreativ pause med musik, collage eller bevægelse mellem klienter
  • Arbejd med ler, tekstiler eller naturmaterialer for at skabe grounding
  • Lav et billede af egne ressourcer, grænser eller det, der giver energi
  • Skab et personligt ritual med kreativitet som overgang mellem arbejde og fritid

Guidning til behandleren

Vær opmærksom på egne tegn på overbelastning, følelsesmæssig træthed eller afstand til kroppen. Prioritér supervision, pauser og kreative rum uden præstationskrav. Kreativitet behøver ikke have et terapeutisk mål for at være værdifuld – det kan også være et sted for restitution, glæde og menneskelig kontakt.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan påvirker arbejdet din krop og dit følelsesliv lige nu?
  • Hvornår føler du dig mest levende eller forbundet i dit arbejde?
  • Hvilke kreative aktiviteter hjælper dig med at finde ro eller energi?
  • Hvordan mærker du forskellen mellem at være engageret og overbelastet?
  • Hvad har du brug for for at kunne blive ved med at være nærværende i arbejdet med andre?
Wes Chester

Om Wes Chester

M.A., CAGS. Expressive arts-terapeut med egen praksis inden for traumebehandling. Han er medleder af Expressive Arts Institute i San Diego, underviser ved European Graduate School og leder Bayview Clubhouse for mennesker med svær psykisk sygdom. Hans arbejde forbinder kunstterapi med natur og øko-æstetik.

I interviewet svarer Wes på: ”The therapist’s use of the arts for own self care and professional sustainability”